Mikrosilica er meget udbredt i beton, hvilket gør, at beton har højere trykstyrke, vandbestandighed og kemisk resistens. Dette kan reducere materialeomkostninger og energiforbrug. Nye nanomaterialer, såsom nano-silica eller nanorør, fører til yderligere forbedring af modstand og styrke. Nano-silica-partikler eller nanorør omdannes til nano-cementpartikler i processen med betonstørkning. Mindre partikler fører til kortere partikelafstand og materialer med højere densitet og mindre porøsitet. Dette øger trykstyrken og reducerer permeabiliteten. En af de største ulemper ved nanopulvere og materialer er dog, at de er nemme at danne aggregater under befugtning og blanding. Medmindre de enkelte partikler er godt spredt, vil sammenbagning reducere den udsatte partikeloverflade, hvilket resulterer i forringelse af betonens ydeevne.